Strandgården

Fra kjøbmandsgård til tømmerhandel og videre til moderne lejligheder

Købmandsgården Strandgården er Rudkøbings største købmandsgård, en 4 længet bygård, den er udbygget mod vest med magasin huse, der danner en ydre gård (mod havnen). Omkring den indre gårdsplads ligger forhuset mod Brogade, med sidelænge i vest, baghus mod syd og sidehus i øst. Forhuset var i 5 generationer bolig for købmandsgården ejere frem til 2003, her var tidligere også købmandsgårdens butik og kontorer, i enden mod porten, nedlagt ca. år 1910.

Forhuset i 2 etager og 16 fag i ny klassicistisk stil opført 1852, rummer i dag 2 store højloftede lejligheder på hver ca. 300 m2.

Sidelængen mod vest 18 fag bindingsværk i 2 stokværk, fra er fra 1761 rummede magasiner til korn på 1 sal og lofterne. I stueetagen rum til opbevaring af byggematerialer til tømmerhandlen, og indtil slutningen af 1800 tallet også et korn tørreri til maltbyg.

Sidelængen mod øst, som er den ældste bevarede bygningsdel af købmandsgården med dele fra 1600 tallet, rummede den store husholdnings vaskerum med gruekedler, stryge og rullerum med den store koldrulle, som i øvrigt stadig findes. Desuden var her tørrerum, brænderum og et rum til høns, som altid har gået frit i gården.

Sidelængerne vil være det næste mål for indretning af lejligheder i komplekset.

Strandgården fra oven
Brogade 25

Baghuset mod syd, i bindingsværk 21 fag mod havesiden, er i en etage med lofter, opført fra 1760erne, er oprindelig købmandsgården staldbygning til stude og brændevinsbrænderi. Fra slutningen af 1800 tallet var her frugtlager for købmandsgårdens store frugthave, her var lager til tømmerhandlen i min barndom 1950erne med plader og krydsfiner og parket. På lofterne var der opbevaring af korn i sække i 2 etager.

Baghuset blev i 2006 af en ny generation af familien, total ombygget og nybygget indvendig til ejerbolig.
Den nedre gård mod havnen er omkranset af Magasinet nord mod Brogade, opført 1844 som kornmagasin i 4 stokværk ca. 1300 m2 etageareal. Magasinet var helt frem til 1980 lager for korn og foderstoffer, først for købmandsgården, men fra 1890 for Langelands Korn.

Magasinet blev 2004 indrettet til 9 skønne ejerlejligheder, hvoraf 4 er solgt og resten udlejes.
Længen mod vest mod Bellevue og havnen blev opført 1852 i 2 etager, rummede oprindeligt købmandsgårdens hestestalde, kamre til folkene, lo og kulhus. Omkring år 1900-10 indrettes kontorer til trælasten, en moderne tørrestue til at tørre snedkertræ, lagerrum for tømmerhandlen, og i enden mod syd forbliver en lille hestestald, og en bolig til gårdsmanden indrettes i de tidligere kamre.

Hele denne længe i de sidste er 20 år stille og roligt indrettet til 6 moderne lejligheder og et kontorlejemål, med altaner og skønne kig ud over havnen og vandet på havnesiden.

Trælængen mod syd i 2 stokværk blev bygget slut 18909erne, til at rumme tømmerhandlens bræddelager for importeret fyrretræ fra Norge, Sverige, Finland og Rusland. Derfor de mange porte i 2 etager.

I den 3. og bagerste gård mod syd findes Savværksbygningen, som i 1876 blev bygget som dengang meget moderne dampsavværk, drevet af en stordampmaskine, som remmetræk i og et virvar af hjul under loftet endnu i min barndom i 1950 erne trak snedkerimaskiner, store høvlemaskiner til gulve og save i det store maskinsnedkeri. Før 1876 var det Strandgårdens svinestald som lå her.

Bag ved savværket mod syd i den gamle frugtplantage hvor STARK tømmerhandlen ligger, findes Nissemagasinet som Konsul Alfred Nielsen købte år 1900. Nissemagasinet er prægtogt kornmagasin i 3 stokværk, og med fuld kampestens kælder. Magasinet var indtil slutningen af 1970,erne udlejet som kornmagasin til Langelands Korn. Kælderen har I altid været brugt af Tømmerhandlen til lager af tjære og carbolinium og flydende asfalt og Shipping Black Warnish til byggeriet og til sejlskibene.

I slutningen af 1970erne blev her i stueetagen indrettet udstilling af byggematerialer og i begyndelsen af 1980 blev stueetagen ombygget til kontor for tømmerhandlen, og i de næste år blev 1.sal ombygget og indrettet til Arkitektkontor og Revisorkontor.

Juni 2012 Frits Feodor Nielsen