Brogade 25, 5900 Rudkøbing, Denmark
Udlejet
Kontakt os
Stor herskabelig 360 m2 bolig eller bolig/erhverv på Rudkøbing havn
Få direkte havudsigt i den smukke nyklassicistiske hovedbygning til købmandsgården Strandgården, Rudkøbings største købmandsgård. Købmandsgården fra mellem år 1750 og 1852 er placeret direkte på havnen, hvor der evt. vil være mulighed for at leje en bådplads foran lejligheden.
Lejligheden byder i alt 19 rum er hele 360 m2. Den rummer mange smukke højloftede rum, nyt topmoderne centralvarmeanlæg fra 2017 med energioptimering, samt nye og renoverede forsatsvinduer overalt og efterisolering af gulve, hvor det er muligt.
Rundtur i lejemålet:
Fra gaden møder man hovedindgangen med en stor udvendig trappe i gavlen mod havnen. Man træder ind den store entré, hvor gæstetoilettet også findes.
Lejemålet rummer fire stuer/spisestuer, hvoraf man fra entréen kan bevæge sig ind i de første to mod Brogade/havnen og herfra videre ind i de to andre mod gårdsiden, hvorfra der er udgang til den store terrasse i gården.
Bagerst i lejemålet er et stort soveværelse, påklædningsværelse og badeværelse med separat bruseniche.
Fra stuerne bevæger man sig ud i det store køkkenalrum i sidelængen med lysindfald både fra havnen og købmandsgården. Fra køkkenet er der igen udgang til den store terrasse i gårdsiden. Bag køkkenet finder man et stort bryggers med skabsvæg.
Fra køkkenet har man adgang til den entré, som bruges i dagligdagen, som hovedindgang fra gårdspladsen, hvor den private p-plads findes.
Fra entréen fører en trappe til 1. sal , hvor der fra reposen er adgang til to værelser eller gæsteværelser og et depotrum.
Checkliste:
– Boligen egner sig fortrinligt til at kombinere bolig og erhverv
– Nyt centralvarmeanlæg fra 2017, nye radiatorer nu anbragt under vinduer på ydervægge, hvor alle nicher er isoleret bag radiatorer
– Lejligheden opvarmes med fjernvarme fra et veletableret selskab, Midtlangelands Fjernvarme, med egne værker i Rudkøbing og Tullebølle
– Lejligheden fremtræder færdig efter gennemgribende renovering
– Der er lagt helt nyt tag på hele huset i foråret 2018
– Køkkenalrummet renoveres med nye skabslåger og lækkert linoleumsgulv i fliser
– Parkering i gården. 1 p-plads medfølger til lejemålet
– Gårdspladsen er en del af den fælles grundejerforening for hele Strandgården (ca 20 ejer- og lejelejligheder)
– 1. sal ejendommen bebos af ægtepar med 2 store børn
– Eventuelle husdyr kan tillades efter aftale
Husleje:
Anslået varmeforbrug ca. 30-35000 kr. pr år.
Depositum 3 måneders leje + 1 måneds forudbetalt husleje